UngeLivet er en lille håndværker/mekaniker-STU med plads til op til 20 elever, hvor man kan afprøve og udvikle sine færdigheder på vores auto-, knallert-, cykel- og tømrerværksted. Vi har ligeledes en café, hvor der dagligt produceres mad og et lydstudie. Hos os har man mulighed for at udvikle sig og finde ud af, hvad man er dygtig til i en tæt, forudsigelig ramme med trygge voksne omkring sig.

Unge med særlige behov kan have mange forskellige problemstillinger, der forhindrer dem i at indgå i det brede fællesskab og være en del af arbejdsmarkedet. For UngeLivets målgruppe gør det sig gældende, at de har behov for en tryg, lille ramme, hvor de kan prøve kræfter med deres hænder på vores forskellige værksteds-linjer. Vi anskuer det afgørende med en tværfaglig og individuelt tilpasset indsats med et tæt, fastholdende team af fagpersoner, der samarbejder med hver enkelt elev om at finde ud af, dels hvad de kan og hvad de vil, men særligt at understøtte en social og personlig udvikling, der muliggør større evne til at kunne indgå i arbejdsfælleskaber såvel som i livet generelt.

Følgende elementer indgår i UngeLivets målsætning:

  • Social træning (både på ture ud af huset og indenfor skolens ramme)
  • Arbejdsmarkedsrettet undervisning
  • Udvikling af arbejdsidentitet og forståelse for arbejdskulturen på en virksomhed
  • Daglig fagundervisning på de forskellige værksteder
  • Interne og eksterne praktikforløb
  • Afklaring og afdækning af arbejdsevne og funktionsniveau
  • Mentaliserende samtaleforløb med fokus på forståelse af egne og andres følelser, tanker og handlinge
  • En sikker plan mellem afslutning hos UngeLivet og overgang til beskæftigelse
“Efter mit praktikforløb har jeg fundet ud af, jeg vil arbejde som fragtmand”
Nick 19 år.

UngeLivet tilbyder en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov mellem 16 og 25 år, der ikke har mulighed for at gennemføre en almen ungdomsuddannelse. Forløbet er berammet til 3 år (inkl. 12 ugers afklaringsforløb) og er et skræddersyet tilbud tilpasset hver enkelt ung, der visiteres til forløbet med henblik på at flytte den unge fra offentlig forsørgelse til uddannelse og beskæftigelse.

UngeLivet er en STU bygget på høj faglighed, medinddragelse og helhedsorienterede indsatser, der har til formål at øge unges arbejdsevne gennem arbejdserfaring, undervisning og social træning, så de paratgøres til arbejdsmarkedet eller mulig fremtidig uddannelse.

 

 

“Jeg har aldrig rigtig tænkt, jeg var god til noget. Jeg har fundet ud af, jeg er god til at male, så det kunne jeg godt tænke mig at arbejde med”
Thomas 20 år.

Like os på facebook

Kort

Kontakt oplysninger

Ekstern adresse

  • Lerhøj 18, 2880 Bagsværd
© 2024 Ungelivet.dk | CVR. 38357271 - All Rights Reserved